Vores historie

Hvad definerer os?

Vision

Vi vil være lokalområdets samlingspunkt for fodbold, hvor glæde, udvikling og fællesskab går hånd i hånd. Klubben rummer alle – uanset alder, niveau, køn og baggrund – og skaber miljøer, der får medlemmer til at blive i mange år.

Med fokus på egne spillere vil FIK stille hold i alle aldersgrupper og tilbyde kampe på alle niveauer, samtidig med at klubben stræber efter at klare sig bedst muligt i DBU’s turneringer.

Vision

FIK vil skabe et trygt og udviklende miljø, hvor alle føler sig velkomne, og hvor børn og unge gennem klubbens værdier bliver en del af et stærkt foreningsliv.

Klubben skal være et samlingssted for fællesskab og engagere medlemmer og forældre i frivillighed, som er fundamentet for både FIK og lokalsamfundet. I tæt samarbejde med kommune, skoler og lokale aktører arbejder FIK aktivt for at udvikle klubbens muligheder.

Halvlegsklubben fik lavet en ”Årets mål pokal”, der stadig bliver givet til årets mål på Frederikssund Stadion.

Vores værdier

I Frederikssund IK bygger vi vores klub på stærke værdier, der skaber glæde, udvikling og fællesskab for alle.

Engagement

Vi møder op med energi, ansvar og lysten til at gøre en forskel for klubben, holdet og fællesskabet.

Fællesskab

Vi skaber et trygt og inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne både på og uden for banen.

Glæde

Fodbold skal være sjovt. Vi tror på, at glæde, leg og gode oplevelser skaber den bedste udvikling.

Troværdighed

Vi forpligter os til at være en troværdig samarbejdspartner i alle vores handlinger og beslutninger. Troværdighed er afgørende for at opbygge tillid internt i klubben og eksternt i vores samarbejder. Vi stræber efter at være en klub, der er kendt for sin troværdighed og respekt.

Udvikling

Vi stræber efter en konstant og dynamisk udvikling af klubben, altid mod nye mål. Udvikling omfatter ikke kun forbedringer inden for banen og sportslige resultater, men også en udvikling af mennesker, styrkelse af fællesskabet, forbedring af faciliteter, optimering af arrangementer og maksimal inddragelse af samarbejdspartnere. Vi er forpligtet til at udvikle klubben, så vi sikrer FIK består langt ud i fremtiden.

“Lokalområdets samlingspunkt for fodbold, hvor glæde, udvikling og fællesskab går hånd i hånd”

Stiftelsen af FIK

Fredag den 10. Juni 1898 stiftes Frederikssund IK, af en flok unge cricket og fodboldspillere, for at vække byrådets opmærksomhed og dermed skaffe bedre vilkår til at dyrke deres idræt. Det lykkedes dog langtfra, så de første turneringsår blev afviklet på en åben græsmark udenfor byen. Først i 1910 kom der forbedrede forhold, da FIK selv erhvervede et lille stykke jord på Kalvøen. (Nuværende P-Plads.) I 1898 var FIK fodboldklub nr. 5 der blev stiftet på hele Sjælland, dermed er FIK ikke bare en af Sjællands ældste, men også en Danmarks ældste fodboldklubber.

​FIK’s første Formand var Skræddermester Nielsen, der sad fra 1898 til 1918 og havde en enorm betydning i FIK’s første år, da han på fremragende vis holdte sammen på den unge forening i de første 20 år. Fra starten havde FIK et fremragende hold, der var blandt de absolut bedste på Sjælland, hvor FIF Hillerød og Helsingør var de helt store konkurrenter igennem flere år.

FIK var fra SBU’s start i 1903 placeret i mesterrækken, der på daværende tidspunkt var den bedste række på Sjælland. Denne placering holdte FIK indtil sæsonen 1931-1932, hvor man måtte en tur ned i mellemrækken. Denne placering holdte FIK indtil 1948, hvor man måtte yderligere en tur ned for at rykke op igen i 1949.

I 1936 viste der sig en stor chance for FIK, for at udvide de trænge kår på en enkelt fodboldbane, til på det tidspunkt 8 hold i alt. Det skete da den nærtliggende motorbane skulle nedlægges, der gik rundt om den nuværende opvisningsbane i FIK. Ejeren af jorden viste sig yderst velvillig at handle med, så FIK kunne erhverve sig 2 tønder land for 2.500 Kr., hvor FIK’s bestyrelse kautionerede for beløbet. Her lod klubben så ved frivillig arbejdskraft, opføre et klubhus i røde mursten med 4 store omklædningsrum, samt en stor altan.

I 1959 blev et nyt klubhus indviet, hvilket i store træk også er det som vi kender i dag. Bortset fra fløjen med 4 omklædningsrum, der blev bygget til og indviet i 1979. Selve indgangspartiet til Stadion blev bygget og indviet i 1980.

Vores historie

"De gamle drenge"

I 1974 stiftedes ”De gamle drenge”, der var en støtteforening til FIK. ”De gamle drenge” udmærkede sig ved igennem 25 år fra 1974 til 1999, hver mandag uden undtagelse, bortset fra juleaften, at afvikle deres berømte bankospil. Først på Hotel Isefjord, dernæst på Skuldelev Kro, så på Kniv & Gaffel, for at slutte af på Restaurant Kalvøen. I løbet af de 25 år skrabede ”De gamle drenge”, hele 2.7 mio. kr. sammen til FIK.

Da ”De gamle drenge” var færdig med bankospillet, kastede de sig over FIK Cup, der kører den dag i dag. Man startede i 2001 med 12 hold, men steg år efter år, kulminerende i 2008 med hele 48 hold til cuppen. Antallet er stille og roligt faldet siden, men i år spores der en lille fremgang, da der er tilmeldt 32 hold den 23. juni 2018 på Frederikssund Stadion.

Halvlegsklubben af 1976

FIK’s Halvlegsklub blev stiftet af Borgmester Jørgen Christiansen, Arrestbetjent Bjørn Nielsen, Købmand Arne Søndergaard, Kriminalassistent Svend Aagaard, Handelsgartner Holger Becher og Ingeniør Povl Hansen (tidl. formand for FIK) Halvlegsklubben var et hyggeligt indslag til alle FIK’s hjemmekampe, hvor de troligt troppede op. I pausen nød de 1 stk. øl i klubhuset om stambordet og i deres formålsparagraf, stod der skam også at der skulle efterskylles efter kampen.

Halvlegsklubben fik lavet en ”Årets mål pokal”, der stadig bliver givet til årets mål på Frederikssund Stadion.

Stig Andersen til KB 1979

FIK’s talentfulde forward, 19 årige Stig Andersen der spillede på FIK’s Sjællandsserie hold i 1979, skriver kontrakt med KB, hvor han i 1980 vandt det danske mesterskab med KB. I den afgørende kamp på Næstved Stadion spillede KB 1-1 mod rækkens nr. 2 på mål af Hans Aabech. Stig opnåede over 200 kampe for KB, inden han i slut 80erne vendte tilbage til FIK.